SPIONAGE SAMLINGEN

KAMERAER INDENFOR SPIONAGE
​Før handlen med spionagekameraer voksede, blev kameraer anvendt til at registrere gerningssteder med daguerreotypi fotografering. Datidens kameraer kunne fastholde stedernes udseende, men ingen var små nok til at blive båret i lommen eller avancerede nok til at optage still-billeder af bevægelse. Dette gjaldt indtil produktionen af det berømte Minox subminiature kamera, først udtænkt i 1922. Næsten et århundrede efter opfindelsen af fotografiet blev spionkameraet opfundet. Nogle af de første hemmelige kameraer blev designet af Walter Zapp i Tyskland mellem 1937 og 1943.

Under 2. verdenskrig blev efterretningstjenester interesseret i spionkameraets lille størrelse og store fokuseringskapacitet til ubemærket overvågning og dokumentkopiering.

Spionkameraer blev en luksusgenstand, der ofte blev brugt i Den kolde krig, mens produktionen udviklede sig teknisk og fremkaldte nyt tilbehør. Tilbehør til spionkameraer, såsom stativer og blitz, gjorde mere komplekse former for fotografering mulig for brugerne.

De først kendte luftfotografier blev taget af Nadar i 1858 under en flyvning med luftballon. En ny ide mht. at tage fotos fra luften dukkede op ca. 40 år senere: Et lille kamera specielt designet til at blive båret af en due for ubemærket at kunne tage "satellitbilleder".

Wilhelm Neubronner, an apoteker fra Kronberg i Tyskland, havde brevduer, der hentede vigtige recepter. Hans søn Julius fortsatte denne praksis. For at kunne verificere den rute, en af hans duer tog, designede han en lille anordning, som kunne fastgøres på fuglens bryst med elastiske remme. Dette kamera, patenteret i 1903, tog adskillige fotos på 4 cm film og brugte automatisk forsinket udløser.

Omkring 1910 designede Julius Neubronner endnu et kamera: Doppel-Sport. Det tog et enkelt panoramabillede på et buet 3x8 cm negativ med roterende linse og forsinket udløser.

Christian Adrian Michel, den schweiziske ejer af en fabrik i Argau, som lavede dele til urværk, designede et kamera ved at tilpasse Doppel-Sport til at kunne bruge 16 mm film. Kameraet, som aldrig blev en kommerciel succes, var udstyret med en tidsmekanisme, som sikrede at billederne blev taget med forsinkelse, filmens bevægelse, og tidsintervallet mellem billederne.

Eastman Kodak, en leder i fotoindustrien, producerede et kamera, der passede perfekt indeni en tændstikæske. Den brugte U.S. Office of Strategic Services under 2. verdenskrig. I 1940’erne kom Steinbecks ABC armbåndsurskamera, som hurtigt blev en eftertragtet vare. Imidlertid var det ved nærmere eftersyn tydeligt, at urets forside indeholdt en linse. Fra 1960 blev F21 kameraer brugt af KGB-agenter. (De var også kendt som AJAX og er en del af Laterna Magica Museums samling). Dette letvægtskamera var skjult i en frakkeknap. Agenten skulle blot trykke på en knap fra en udløsningsmekanisme i sin lomme, så åbnedes kameraets forside hurtigt, og kameraet tog et billede. I 1970’erne og 80’erne brugte tyske Stasi-agenter også de berømte dokumentmappekameraer, som muliggjorde infrarød fotografering under dårlige lysforhold.

AT FØRE FOLK BAG LYSET
I takt med at spionkameraernes popularitet voksede begyndte firmaer at lave produkter, der så ud, som om de indeholdt spionkameraer (fx miniaturekameraet som lighter - en del af Laterna Magica Museums samling). Kiev-versionen af John Player var en pakke falske cigaretter udstyret med bittesmå kameraer, lavet som en trick-gave til turister som om den blev brugt af KGB-agenter. Kameraet virkede dog, hvis man vidste, hvordan det skulle bruges.

I dag er teknologien indenfor skjulte kameraer forbedret betydeligt, men det er stadig muligt for samlere at købe visse vintagemodeller, såsom Minox B, EC, MX, TLX, Lite lighterkamera, Expo lommeurkamera og DSC. Med den digitale fotograferings fremkomst i det 20. århundrede har spionkameraer udviklet sig til digitalt at kunne optage still-billeder, film og lyd. I den seneste tid er spionkameraer begyndt at kunne bruge 3G-teknologier, som giver brugerne mulighed for at optage fra overalt i verden.

Flere og flere mennesker bruger spionkameraer, i takt med at de bliver mere teknologisk avancerede. I dag er det umuligt at se de skjulte kameraer, og de kan udføre en række opgaver, så brugerne kan finde ud af lige det, de ønsker. Storbritannien bruger i dag 4,2 millioner CCTV-kameraer spredt over hele landet. Skjulte kameraer kan gemmes i objekter fra briller og penne til ure og kan erhverves af alle, fra arbejdsgivere, medarbejdere og politiet til den almene befolkning.

De allerførste skjulte knapkameraer blev lavet på bestilling af de amerikanske, russiske og britiske efterretningstjenester i 1950’erne. Verdens første knapkameraer blev brugt af efterretningstjenester under Den kolde krig i 1950’erne og 1960’erne, kunne kun tage still-billeder og var så uformelige, at det var nødvendigt at skjule dem under en tung frakke.

Selve knappen var egentlig en plade, som blev skruet fast på kameralinsen af et lille subminiature kamera. På pladen sad nogle snore, som var forbundet med et udløserhåndtag i agentens lomme. Når en agent ville tage et foto, stak han hånden i lommen, klemte håndtaget sammen og trak derved i snorene. Knappens midterdel gled så hurtigt til side og afdækkede kameralinsen, så der kunne tages et billede.

Frakken, der blev benyttet, skulle selvfølgelig have knapkameraet installeret med matchende knapper såvel som et hul i frakkelommen, så kameraets udløserhåndtag kunne fastgøres.

Da eksponeringen foregik på en lille subminiature 16 mm film, blev man nødt til at fremkalde filmen, før man kunne se resultatet af ens anstrengelser. De fleste agenter havde derfor deres eget fremkaldelsesudstyr.

Hundredvis af disse still-kameraer blev hovedsalig brugt af føderale efterretningsagenter såsom CIA- og KGB-agenter. Hvor mange af denne type knapkameraer, der blev lavet, ved ingen nøjagtig, men de er meget sjældne i dag.

Ovenfor ses indersiden af knapdækslet, der skrues på subminiature kameralinsen. Bemærk bagsiden af knappens midte og de forbundne snore. 

Når det skjulte udløserhåndtag blev aktiveret, trak snorene hurtigt knappens midte til side og sørgede for, at der blev taget et foto.

Expo Lommeurskamera, et subminiature kamera formet som et lommeur, designet af den svenske ingeniør Magnus Niéll og produceret i USA.

Designet til at være lille, transportabelt og let at forveksle med et lommeur blev lommeurskameraet en populær nyskabelse i begyndelsen af 1900-tallet. Kameraet måler 5x3 cm og vejer 85 gram. Kameraet blev fremstillet i over tre årtier. Det blev introduceret på det amerikanske marked i 1905 og sat til salg så sent som 1939.

Selv om det ligner et lommeur, er det et kamera. Urets optræksmekanisme er rent faktisk et linsedæksel. Kameraet har desuden en revne med en fremstående metalfane. Når fanen trykkes halvvejs ned gennem revnen, åbner den for tidseksponering. Når fanen trykkes helt i bund, gøres kameraet klar til øjebliksfotografering.

Det var nødvendigt at beholde linsedækslet på så længe som muligt. Først når fanen var indstillet korrekt, kunne man fjerne dækslet og foretage eksponeringen. 

Efter introduktionen af det amerikanske Expo Lommeurskamera begyndte Ticka Lommeurskameraet at blive produceret af Houghtons i England. Begge kameraer blev designet af den svenske ingeniør Magnus Neill med graveringer og monogrammer som eneste bemærkelsesværdige forskel.
Kameraerne er lidt tykkere end et lommeur fra samme æra og omtrent lige så brede. Objektivet sidder øverst og har en hætte, der er forklædt som optrækningsknappen på et ur. Det har desuden en metalring til fastgørelse i en bærende kæde.

Ticka bruger en speciel 17,5 mm rullefilm, der tager 25 16x22 mm billeder. Som tilbehør kunne man få en søger, der gled ind i en rille på objektivets "stamme".

Kameraets krop var lavet af forniklet messing og havde bogstaverne HTC indgraveret som monogram på bagsiden. I 1906 udkom en begrænset udgave, lavet i massivt sølv, hvoraf en gik til Dronning Alexandra, der var en ivrig amatørfotograf. Det blev indgraveret med kongevåben og hendes monogram 'A'. 

Zenit Photo Sniper kameraet (snigskyttefotokamera) blev først fremstillet i 1943-45 til militær brug af de sovjetiske styrker. Det var et observationskamera med udseende og følelse som en riffel, hvilket gjorde det ideelt til observations- og overvågningsopgaver, da brugeren kunne tage stabile billeder af fjerne eller bevægelige objekter, som mennesker eller biler, der passerer forbi. Den hvide Photo Sniper blev brugt i dagslys og under lyse forhold som i sne og den sorte Photo Sniper i mørke omgivelser.

Kameraet blev brugt af KGBs 2. hoveddirektorat (efterretning), KGBs 7. direktorat (overvågning), grænsevagter, og af østeuropæiske efterretningstjenester som den østtyske Stasi (MfS).

Senere modeller blev frit tilgængelige som kameraer til naturfotografer, spioner og paparazzi fotografer. FS-3-kameraet blev leveret i en metalkasse, komplet med teleobjekter og standardlinser, fem farvefiltre, reservefilm, en læderbærestrop, forskellige værktøjer og den karakteristiske bom med pistolgrebet og det aftagelige skuldermateriale.

US Navy GSAP (Gun Sight Aim Point) 16mm filmkamera fra 2. verdenskrig, produceret af Fairchild Aviation.

Fra International Military Antiques: "GSAP (Gun Sight Aim Point) 16 mm pistolsyns-filmkamera med 35 mm 3,5 linse og gult filter. Dette var det amerikanske luftvåbens filmkamera under 2. verdenskrig. Det blev mest brugt på jagerfly såsom P-51, P-47 og P-38 for at registrere og bekræfte ramte mål under luft-til-luft og luft-til-jord beskydning. Kameraet fungerede kun, når der blev trykket på flyets pistoludløserknap. Denne type kamera blev også monteret på fjernbetjeningstårnet med henblik på kontrol af tunge Boeing B-29 bombefly.

Jagerpiloter havde en tendens til at fremsætte overdrevne påstande om vellykkede nedskud af fjendens fly, både på grund af fejlagtig

fortolkning af faktiske hændelser og på grund af overinflaterede egoer. Kameraerne blev installeret for at registrere piloternes faktiske succes med at nedskyde mål (eller mangel på samme), da maskingeværkameraerne blev synkroniseret med maskingeværet monteret på flyets næse. "

Proveniens: Fra ejendommen tilhørende Ib Melchior, søn af den berømte danske operastjerne Lauritz Melchior. Ib Melchior tjente som efterretningsofficer under 2. verdenskrig og blev tildelt en sølvstjerne for sin fangst af de berygtede Nazi Varulve. Senere blev han en anerkendt forfatter og science fiction-manuskriptforfatter, der producerede film som Reptilicus og The Angry Red Planet.

Stylophot Fyldepenskameraet blev fremstillet af Secam i Paris i 1955 og tilhører en unik type subminiaturekamera. Det kunne tage 18 10×10 mm eksponeringer på dobbeltperforeret 16 mm film i specielle patroner. 

Ved at trække og trykke på sølvtappen øverst kunne man spole filmen frem. Dette strammede lukkeren og forhindrede dobbelt eksponering.

Kameraer er blevet kombineret med andre objekter, såsom radioer eller lightere, siden begyndelsen af 1900-tallet.

Kowa, der fremstiller både transistorradioer og kameraer, var de første til at kombinere de to i et produkt, Kowa Ramera Model KTC-62 (Konica Transistor Kamera 16 mm) fra 1959. GEC Radiokameraet fra 1964 er en kombination af en General Electric Company-radio og et Kodak Instamatic-kamera. Kowa-kameraet bruger 16 mm film i en speciel kassette, mens GEC Radiokameraet bruger 35 mm film og leveres med en skjult, indbygget flash.

Bagpanelet skal flyttes for at afsløre radioens funktion og få adgang til batterikammeret - begge radioer kræver et 9V batteri. Begge modeller har et tænd/lydstyrkehjul, et hjul til indstilling af radiokanaler, og et 2,5mm stik til ørestykket.

Camera Lite er en usædvanlig kombination af et subminiature filmkamera til 6x6 mm film skjult i en lighter. Kameraet leveredes med en fungerende flint/benzin lighter, som måtte åbnes for at kunne bruge kameraudløseren.

I 1953 blev Suzuki Optical Company's Echo 8 subminiature lighterkamera vist i "Roman Holiday" (Paramount Pictures). Filmen øgede efterspørgslen, som Suzuki ikke kunne følge med i. Som resultat fremstillede de Camera Lite som en billigere og enklere version af Echo 8.