CINE IBN AL-HAYTHAM

Laterna Magica Museum er vært for en intim biograf kaldet Cine Ibn Al-Haytham. Navnet er en hyldest til den arabiske videnskabsmand Ibn Al-Haytham og en påmindelse om hans bidrag til vores viden og videnskaben om visualitet.

Ibn Al-Haytham (965-1040), kendt i Vesten under den latiniserede form af hans navn "Alhazen", var en banebrydende videnskabelig tænker. 

Han bidrog til forståelsen af synet, lyset og optik. Gennem hans "Book of Optics" (Optikkens Bog - oprindelig titel "Kitab al-Manazir") og dens latinske oversættelse ("De Aspectibus") påvirkede hans ideer lærde involveret i den europæiske renæssance. I dag betragter mange ham som en vigtig figur i optikkens historie og som 'Faderen til moderne optik'.

I "Kitab Al-Manazir" kritiserede Ibn Al-Haytham adskillige fortidige teorier, blandt dem 'teorien om synet'. Han undersøgte, hvad der sker, når nogen udsættes for stærkt lys og opdagede, at lyset, der bevæger sig fra en ekstern kilde ind i øjet, påvirker synet. For at udvikle denne viden påbegyndte han en række eksperimenter, som undersøgte forholdet mellem lysfraktion og billedforvrængning.

Han indså, at optikkens matematiske aspekt, i dette tilfælde refleksion og fraktion, måtte hænge sammen med øjets anatomi. Derfor skitserede han et øje med alle dets komponenter i sin bog. Vigtige observationer fik ham til at foreslå, at øjet modtager lys reflekteret fra genstande, hvilket gør det muligt for mennesket at se dem, snarere end at udsende lys selv, hvilket var den daværende opfattelse, inklusiv hos Ptolemæus og Euklid.

Man kan finde elementer af moderne videnskabelige metoder i den tidlige islamiske filosofi, især brugen af eksperimenter til at skelne mellem konkurrerende videnskabelige teorier og en generel tro på, at viden afslører naturen på ærlig vis. Ibn Al-Haytham var ganske indflydelsesrig i denne henseende. Han udviklede strenge eksperimentelle metoder til kontrollerede videnskabelige tests for at verificere teoretiske hypoteser og underbygge induktive formodninger.

Hans videnskabelige metode lignede meget den moderne videnskabelige metode og bestod af en gentagende cyklus af observation, hypotese, eksperimentering og behovet for uafhængig verifikation. Den måde, hvorpå Ibn Al-Haytham kombinerede observationer og rationelle argumenter, havde stor indflydelse på senere forskere.

I det tidlige 12. århundrede var den spanske by Toledo fokus for en enorm indsats for at oversætte arabiske bøger til latin. Kristne, jødiske og muslimske lærde flokkedes der, hvor de boede ved siden af hinanden og arbejdede sammen for at oversætte den gamle viden til latin og derefter til andre europæiske sprog. Ibn al-Haythams "Book of Optics" såvel som andre af hans videnskabelige værker blev oversat til latin. At have sit arbejde tilgængeligt på latin viste sig at have indflydelse på lærde, der skrev i middelalderen og renæssancen, herunder Roger Bacon, Johannes Kepler og endda Leonardo da Vinci, hvilket bidrog væsentligt til den intellektuelle arv, som latinske lærde indhentede fra den muslimske civilisation.

Ibn Al-Haytham krediteres med at forklare lysets og synets natur ved hjælp af et mørkt kammer, kendt på latin som et camera obscura, det udstyr, der danner grundlaget for fotografering. Ibn Al-Haytham brugte ofte udtrykket 'al-Bayt al-Muthlim' i sine mange eksperimenter, der oversættes til 'det mørke rum'. Med det beskrev han også sit udviklede camera obscura, som var et kamera, der sendte et billede gennem et lille hul. Ingen af hans forgængere (Aristoteles, Euclides eller Al-Kindi), der ligesom Ibn Al-Haytham studerede effekterne af lys, der går gennem et camera obscura, var i stand til at bevise, at alt, der projiceres på skærmen, kom fra den anden side af hullet.

Ibn Al-Haytham blev den første til at bevise dette ved hjælp af et eksperiment med en lampe, som spredte adskillige lyskilder og arrangerede dem over en stor overflade. Han blev den første videnskabsmand, der succesfuldt projicerede et billede på en skærm ved hjælp af et camera obscura. Han blev også være den første videnskabsmand i historien, der udviklede et fungerende kamera.

Vi tænker sjældent på den videnskabelig videns historiske udvikling eller forestiller os de utallige eksperimenter, der banede vej for moderne opfindelser, der bruges i dagligdagen, såsomkameraer, projektorer og tv-skærme. Ved at replikere camera obscura'et og navngive biografen efter den videnskabsmand, der først opdagede,

orstod og beskrev fænomenet, ønsker Laterna Magica Museum for Visuel Viden at bevare vores fælles historie, viden og opmærksomhed, at sætte aktuelle visuelle opfindelser i perspektiv, og berige vores udforskning af verden.

Hvis du vil vide mere om Ibn Al-Haytham, kan du se den engelske kortfilm "1001 Inventions and the World of Ibn Al-Haytham" (1001 Opfindelser og Ibn Al-Haythams Verden). Af instruktør og producer Ahmed Salim, med den legendariske skuespiller Omar Sharif i hovedrollen, stemme af Khalid Abdalla og musik komponeret af Sami Yusuf.

Opfinderne af "1001 Inventions and the Library of Secrets" (1001 Opfindelser og Hemmelighedsbiblioteket) producerede denne film om forskeren Ibn Al-Haytham fra det 11. århundrede. Filmen blev lanceret under De Forenede Nationers "International Year of Light" (FNs internationale år for lys) og produceret i partnerskab med UNESCO.