Flere århundreder før fotografiet blev opfundet var kunstnere optagede af at male miniaturebilleder på glas. Billederne blev projiceret på vægge og mure ved hjælp af lamper, eller lanterner, der blev oplyst af stearinlys.

Der var mange kunstnere involveret i at dokumentere og illustrere hverdagens historier. Nogle af dem gik et skridt videre og fantaserede om det ukendte og usete.

Visualiseringer af begivenheder og fortællinger fra land og by blev brugt til at informere og underholde. Det udviklede sig også til en vigtig arkiveringsdisciplin med betydning for visuel dokumentation, da glasmalerierne har bidraget til at bevare en del af menneskehedens historie.

Datidens produktion af historier og billeder kan sammenlignes med nutidens produktion af manuskripter og storyboards. Glasmalerierne blev projiceret ved særlige begivenheder og ledsaget af levende fortællinger, hvilket kan ses som den tids biograf.

De involverede kunstnere trak på deres egne observationer og fortolkninger. Derfor kan deres livserfaringer ses som en ekstra kilde til historisk og kulturel viden. Samtidig med at de havde evnen til at inddrage personlige minder og referencer i deres arbejde, har de beriget vores viden gennem den arv, de har efterladt til fremtidige generationer.

Uanset hvilke arkiveringsprincipper der bruges, så findes der mange arkiver med fascinerende indhold og budskaber, som ikke når den brede offentlighed.

Derfor afholder Laterna Magica Museum arrangementet Phantoscope for at dele en glemt eller skjult historie med omverdenen.